fredag den 27. september 2013

Hvad indeholder en cigaret?



For at finde ud af hvad konsekvenserne ved indtagelse af røg er, skal vi vide hvad en cigaret egentlig indeholder.




En cigaret indeholder over 4.000 forskellige stoffer, enten som gasser eller partikler, kulilte, nikotin og tjære. En cigaret som sælges i Danmark, må højst indeholde, 1 mg nikotin, 10 mg tjære og 10 mg kulilte – det præcise indhold skal stå på cigaretpakkerne.





Nikotin

Nikotin er små partikler, som findes i røgen fra cigaretten og kan skabe fysik afhængighed. Nikotin virker ved, at gå ind og binder sig til neurotransmitterreceptorene som sidder rundt i kroppen. Neurotransmitterreceptorene stimulere binyremarven til, at udskille adrenalin, så pulsen og blodtrykket stiger i kroppen. Nikotinen binder sig også til receptorer i hjerne og ændrer signaloverførelser mellem forskellige neuroner. Nikotin koncentrationen har stor betydning for, hvordan en ryger oplever rygning. Nogen bliver gladere og får en øget koncentrations evne, imens andre kan mærke smertelindring og afslappethed. Hvis man har et vedvarende forbrug af cigaretter kan, man blive fysisk afhængige af nikotin. Neuronerne tilpasser sig efterhånden nikotinens tilstedeværelse ved, at øge antallet af receptorer og derved er det nødvendigt at øge koncentrationen af nikotin for at få den samme virkning. Hvis nikotinen ikke længere indtages vil personen ofte have abstinenssymptomer, da neuronernes signaloverførelse stadig er indstillet på tilstedeværelsen af nikotin.

Tjære

Tjæren fra tobaksrøg er en blanding af gasser og partikler fra røgen. Den indeholder de fleste af de 4000 stoffer, der dannes ved rygningen, herunder også de stoffer, som kan forårsage kræft. Tjæren sætter sig i lungerne som en masse, på alveolerne.

Kulilte

Kulilte, også kaldt CO, er en gas, som dannes ved fx ved rygning. Kulilten nedsætter kondition, fordi den binder sig til hæmoglobinet i blodet. Hæmoglobinet transporter ilt rundt i kroppe. Når kulilten sætter sig på hæmoglobinet, kan det ikke længere transportere ligeså meget ilt rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Kondition er i høj grad afhængig af hæmoglobinets evne til at forsyne muskelcellerne med ilt. Ilt er nemlig nødvendig, for at musklerne kan forbrænde energistoffer som kulhydrater og fedt, som omdannes til energi.


Hvis man ryger 30 cigaretter om dagen vil cirka 10% af hæmoglobinet være optaget af kulilte, og ens kondi vil være nedsat med det tilsvarende. Det svarer til, at en cykelrytter, der er ryger, kan øge sin gennemsnitshastighed fra 30 km/t til 33 km/t, hvis han eller hun stopper med at ryge. Den forbedring af præstationen svarer til den forbedring, du ser hos cykelryttere, som tager EPO. (8)

3 kommentarer: