Resultaterne på spørgeskemaet

- samt mødet med Birthe Toft (Hjørring Kommune)

Efter vi mandag den 16.09-2013 har været ude med spørgeskemaer på de forskellige ungdomsuddannelser, er vi kommet frem til følgende resultat.

Inden vi gik i gang med at uddele vores spørgeskemaer havde vi visse forventninger til svarene. Vi havde fx. forventet at langt flere unge røg på en ungdomsuddannelse end vi har fået svar på og vi havde i gruppen en diskussion om hvorvidt unge ved hvor de skal henvende sig for at få hjælp til et rygestop. Der mente halvdelen af gruppen at unge godt vidste hvor de skulle henvende sig, da de selv som unge have fået en masse informationer omkring dette, hvor den anden halvdel var i tvivl hvorvidt unge egentlig vidste det.


Der er i alt 231 unge der har svaret på vores spørgeskema. Ud fra de i alt 231, er der 54 (23 %) rygere og de resterende 177 (77 %) er ikke-rygere. Alle disse svar er givet fra unge fra 15 år.
Vi har valgt at dele vores spørgeskema op i rygere og ikke-rygere og på denne måde vælger vi også at dele resultaterne op, men nogle af resultaterne vil have et fælles træk og vil derfor også have et samlet resultat.
Størstedelen af de unge er mellem 15 og 17 år. Der er ikke så mange besvarelser fra unge over 20, hvilket kan være et udtryk for, at de unge har valgt at gå direkte fra 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse.

Rygere

Af de adspurgte rygere er der 29 % der har røget i 3 år. Generelt set har de fleste røget mellem 1 og 5 år, med henholdsvis 10 %, 12 % og 16 %. Af rygerne er der 33 % der fortæller, at de startede med at ryge fordi, deres venner ryger, men især det sociale får de unge til at starte med at ryge. Hele 47 % ryger pga. det sociale aspekt. 9 % har angivet en anden årsag til at de startede med at ryge. De skriver at de startede med at prøve at ryge til en fest, hvor efter det er blevet til hver fest og derefter blevet til en hverdagsvane. I vores undersøgelse er vi kommet frem til, at vi burde have spurgt ind til deres rygevaner for at klarlægge hvor mange der er faste rygere og hvem der ryger til fest. Dette kunne være relevant i forhold til, at få det gode argument i forbindelse med at motivere de unge festrygere til at stoppe. Det er vores overbevisning at det er lettere at stoppe med at ryge, når man er festryger. Festrygning er et vigtigt stadie, da flere i besvarelsen har angivet, at de er gået fra festrygning, til at ryge fast. Undersøgelsen peger på, at der kun er få der er blevet presset til rygning. Nogle i gruppen havde forventet, at der var flere der var blevet presset til rygning, end det undersøgelsen viser. 85 % af rygerne siger, at de kender konsekvenserne af rygning, men kun 73 % har forsøgt at stoppe. Det kan være fordi de ikke kender alle konsekvenserne og ikke kender alvoren i dem. Rygerne blev bedt om, at svare på hvad de forbinder med rygning. Her var det tydeligt, at de unge ikke kendte alle konsekvenser. Vi havde både rigtige og forkerte svarmuligheder, som de unge kunne svare på. De rigtige svarmuligheder var mellem 39 % og 83 %, mens de forkerte svarmuligheder lå mellem 6 – 9 %. Faldgrupperne var cystitis, muskelsvind og diabetes mellitus. Blandt de rygere der har forsøgt at stoppe, var årsagen fordi det er usundt og at de ikke havde råd. Kun 15 % ville stoppe fordi konsekvenserne skræmmer dem. Dette tal kan betyde, at de unge ikke forstår de langsigtede konsekvenser af rygning. De ved at rygning kan dræbe, men tænker ikke over hvordan de går fra at være rygere til at have en kronisk sygdom. En konisk sygdom kan betyde en forringet livskvalitet, en hverdag med smerter og ubehag, mv. En hverdag de kan have i mange år. Blandt de 7 % der svarede ”andet” skrev at de ville stoppe for at opnå en bedre kondition. Grunden til at dem der havde forsøgt at stoppe, er begyndt at ryge igen, var at de ikke var motiveret nok og at de følte sig fristet.

Der var 27 % der ikke har forsøgt at stoppe og blandt dem svarede 100 % at årsagen er, at de godt kan lide at ryge og 69 % at de ikke har lyst til at stoppe. Kun 23 % mener at de mangler motivation. 23 % skrev en anden årsag til at de ikke har forsøgt, og heriblandt skrev nogle at de ”bare” er festrygere og at det derfor ikke er så slemt. Dette er en farlig opfattelse, idet nogle kan ”tåle” at ryge, mens andre ikke tåler det og dermed får en eller flere følgesygdomme. Sundhedskonsulent Birthe Toft fortalte, at det ikke er alle der dør eller bliver syge af rygning og at der er en sammenhæng med de sygdomme man får og vores gener. Hun sagde også, at hvis man ikke tåler rygning, kan man i princippet blive syg af den første cigaret. Dette gælder ikke kun cigaretter, men også andre rusmidler og passiv rygning.

De unge blev spurgt om hvad der kunne motivere dem og 43 % svarede, at følgesygdommene kan motivere dem. I mødet med Birthe Toft spurgte vi hende om, hvordan hun griber de unge an i forhold til rygestop. Her sagde hun, at hun viste et glas med tjære, som viser mængden som kommer i lunger ved at ryge 20 cigaretter om dagen i et år. Hun havde også en smart dukke, som kunne ryge, hvor stofferne fra cigaretten samles i et glas under dukken. Dette sammenholdt med, at hun fortæller om sygdommene burde i princippet få 43 % til at stoppe. Dog er der flere på spørgeskemaet, der skrev at de har brug for skræmme-historier fra ”det virkelige liv”. Her er dukken ikke tilstrækkelig, men en mulighed ville være, at en person der har fået KOL som følge af et liv i passiv røg eller som selv var ryger, fortæller om sit liv. Dette vil vi komme nærmere ind på i konklusionen. (5)

Ikke-rygere

64 % af ikke-rygerne er 15-17 år, 32 % er 18-20 år og resten er over 21 år.

De fleste ryger ikke fordi de synes det er ulækkert og på grund af følgesygdommene med hhv. 69 % og 59 %. Blandt de 24 % der har angivet andre årsager er, at de fik et kørekort hvis de ikke begyndte at ryge, mens andre havde astma, som årsag til at de ikke ryger.

Blandt de adspurgte overvejede 88 % ikke at ryge, mens hele 12 % tænker på det, fordi de forbinder det med at være social, har lyst til at prøve det eller kun til fester. De unge ikke-rygere er 100 % enige om, at man kan få lungecancer af rygning, mens KOL og apopleksi også havde en høj svarprocent.

Ikke-rygernes holdning til rygning er, at rygning er et individuelt valg, men også at det er omkostningsfuldt for samfundet, samt at lugten generer ikke-rygere. Flere mener at det er dumt og usundt at ryge, dog er det for dem også ok at ryge en gang imellem. Der er én person der har påpeget, at det er trist at ryge for at være social, fordi det også er muligt at være social som ikke-ryger.

Fælles

Fælles for rygere og ikke-rygere er at der er flest der ikke ved hvor man kan få hjælp hvis man ønsker at stoppe. Som forventet var der flest ikke-rygere som ikke vidste hvor man kunne få gratis hjælp, men der er stadig 57 % rygere der ikke ved hvor de kan få hjælp.

Ud fra vores analyse om rygning på ungdomsuddannelserne, konkluderer vi at de unge ikke er tilstrækkeligt oplyst omkring alle de sygdomme, der relateres til rygning og passiv rygning. Dette ses ved at de ikke kender følgesygdommene. Vi tænker ikke at de unge er tilstrækkeligt informeret om hvad følgesygdommene kan gøre ved deres livskvalitet. Det er nok de færreste der ved at der er mange patienter med diabetes der får amputeret tæer og ben, at en blodprop i hjernen kan betyde hjemmepleje resten af livet eller at KOL er forbundet med diverse ilt-maskiner, åndenød og smerter. Flere unge har påpeget at de har brug for virkelige skræmme-kampagner for at de vil stoppe. Dette kan være at en person med KOL fortæller om livet og de bekostninger det har haft. Det kan også være en person, der har fået en femur-amputation, som fortæller hvordan læger og kirurger har forsøgt at redde benet med gentagne operationer i kar, og at de startede med tæer, så forfod og tog mere og mere med tiden, pga. arteriosklerose og dermed dårlig helingsmuligheder.


I arbejdet med spørgeskemaer, vil der være fejlkilder, i forhold til om de unge svarer troværdigt og at der måske er et vist tabu omkring rygning, idet ikke alle vil indrømme at de ryger fast. Vi valgte at tage ud på skolerne en mandag, hvorefter vi blev gjort opmærksomme på at der kan forekomme fejlkilder i form af hvornår på ugen man spørger de unge. Når man spørger dem mandag, har de været til fest hele weekenden og derfor ryger de kun til fest, men hvis man spørger dem onsdag eller torsdag kan svaret have været anderledes idet de har røget de efterfølgende dage efter festen.

Erving Goffman - Rolleteori

Erving Goffman anvender et dramaturgisk perspektiv, som et redskab til at forstå hvordan og hvorfor mennesker handler som de gør. Ifølge Goffmans teori, mener han at hverdagen er bygget op som et skuespil og at alle har forskellige roller og agerer herefter, uanset om man er optrædende eller publikum.

Den udramatiske dramaturgi

Det dramaturgi som Goffman beskæftig sig med, er de fysiske rammer vi befinder os i. Hverdagens liv bliver de forestillinger, vi alle er en del af, hvad end det er eget eller andres skuespil. Vi indgår alle i forestillingen, som enten publikum eller som optrædende, men alle har en vigtig rolle for skuespillet som helhed.

De dramatiske elementer kan opdeles i seks elementer: forestillinger, hold, regioner, selvmodsigende roller, kommunikation uden for rollen og indtryksstyring.

Forestillinger:

Goffman mener, at man ved at optræde, bevidst forsøger at gøre indtryk på de andre der er til stede i forestillingen. Man kan påtage sig en rolle, men dette er ikke nødvendigvis ens dybere personlighed.

Goffman beskriver facaden, som en del af forestillingen, for at dramatisere og idealisere denne forestilling.
”Facaden er personens udtryksudstyr i forestillingen”. ”Dramatisering er udtryk for det forhold, (…) der er med til at understrege, det vi er ude på at formidle andre. Vi gør brug af disse dramatiske tegn for at sikre os, at omgivelserne eller publikum har forstået omstændigheder, som ikke altid er til at få øje på.” (p. 97)

Facaden er en vigtig del af det forestillingen går ud på, nemlig at få publikum til at få et bestemt indtryk af aktøren. Facaden er noget man pålægger sig, fuldt eller delvist bevidst. Den er med til at formidle et bestemt budskab til tilskuerne. Det er både det verbale og det non-verbale sprog, når man snakker om facade.

Goffman beskriver hold, som en optræden, som kræver en form for samarbejde mellem deltager på et hold og det hold sammenarbejder om at definere den sociale situation.

Goffman definerer et hold som ” Enhver samling af individer, der samarbejder om iscenesættelse af en enkelt rutine”

Goffmans definition af et hold, har samme træk som et hold rygere. Når rygerne mødes i skolens pauser, har de fra dag 1 defineret deres rygerutine. Rygerne har skabt en ”comfort zone”, hvor de som hold har defineret deres normer.

Ifølge af Goffmans teori skelner han mellem frontstage og backstage. Frontstage er her, hvor der både er aktører og publikum tilstede. Aktøren spiller efter de normer og værdier der er tilpasset efter den scene står i. Normerne og værdierne i denne pågældende scene, bliver bekræftet af hinandens udtryk. Frontstage er her man bærer en facade. Backstage er der, hvor aktøren har plads til at lave fejl inden det skal vises til publikum. Backstage er der hvor man vil fremvise scenarier for sig selv, for at fremme den ønskede opfattelse af sig selv til publikum. Bagstage er der hvor man kan lade masken falde og hvor personens sande jeg kommer til syne.

Roller:

Goffman arbejder med roller og det kan inddeles i fire: rolleforpligtelse, rolletilknytning, rolleomfavnelse og rolledistancering.

Rolleforpligtelse er en tildelt rolle, som man viser sig som, fordi man er nødt til det. Rolletilknytning er rollen, man ønsker at spille. Eksempelvis kan man som ung have fået tildelt rollen som ryger blandt vennerne, men derhjemme ønsker man rollen som ikke-ryger. Rolleomfavnelse er en rolle som vi selv synes er spændende og tager på os fordi vi ønsker det. Rolledistance er den distance der er mellem de to roller som man giver sig ud for at være. Det er altså distancen mellem det sande jeg og den rolle man befinder sig i socialt. Det kan være en festryger der påtager sig rollen som ryger i festlige sammenhæng for at være en del af fællesskabet. Der er her også en distance mellem personen sande jeg som ikke ryger til hverdag, men føler sig – i sociale sammenhæng - nødsaget til at ryge for at være med i fælleskabet. (4)

Hvad er et spørgeskema?

Et spørgeskema udarbejdes ofte for at beregne statistikker og til analyse. Derfor vil man normalt tilstræbe, at hovedparten af skemaets spørgsmål er svarstrukturerede, dvs. forsynet med prækodede svarmuligheder (fx ja, nej, ved ikke, eller andet).

Der er flere forskellige måder at uddele et spørgeskema. Skemaerne kan udsendes eller uddeles, hvorpå svarpersonerne selv besvarer spørgsmålene ved at udfylde skemaet, som derpå indsamles, eller man kan vælge at interviewe svarpersonerne. Vi har valg at uddele vores skemaer, hvorpå vores svarpersoner selv skulle udfylde skemaet. Dette gjorde vi på baggrund af at svarpersonen havde den tid de havde brug for, til hvert spørgsmål og kunne gå tilbage til et af de foregående spørgsmål. Derudover var det unge vi henvendte os til, medhenblik på rygning og eftersom det var svarpersonerne selv som skulle udfylde skemaerne ville det måske være mere præcise og ærlige svar vi ville få. Endnu en af grundene til at vi valgte at svarpersonerne selv skulle udfylde skemaerne var også at det var en generalisering vi ville have.

Da vi var ude ved Birthe Toft (Hjørring Sundhedscenter) gjorde vi brug af interviewmetoden. Dette gjorde vi fordi vi havde nogle spørgsmål vi gerne ville have svar på, og vi ville gerne have mulighed for evt. at få uddybet diverse spørgsmål. Når man anvender interviews, kan man præsentere svarpersonen for spørgsmålene i nøjagtig samme rækkefølge og oplæst på præcis samme måde hver gang, dvs. at vi har mulighed for at præge spørgsmålene, frem for et spørgeskema, der kan spørgsmålene fortolkes forskelligt.

Metodeeksperimenter har demonstreret, hvor sårbart et måleinstrument spørgeskemaer kan være. Selv moderate ændringer i formuleringen af spørgsmål eller en ændring af rækkefølgen i spørgsmålene kan medføre store forskelle i svarfordelingen på spørgsmålene. (3)

I øvrig er spørgeskemaet opfundet af Sir Francis Galton.

Identitet - ungdom og rygning

Rygning fylder en stor del i den danske ungdomskultur. Ifølge dansk lungeforenings årlige undersøgelse er der i år 2012 17 % af den danske befolkning over 15 år som ryger hver dag. Selvom der er sket et markant fald i forbrug og salg af tobak, er rygning stadig populært blandt unge. (1)

Vi vil i gruppen sætte fokus på hvordan sygeplejersken kan motivere unge til rygestop og hvilke grunde der har været til at unge startede med at ryge. Vi har en formodning om at, mange af de unge som ryger forbinder rygning med noget socialt.

Vi har derfor i gruppen udarbejdet et spørgeskema til rygere og ikke-rygere, som vi har delt ud på følgende ungdomsuddannelser: HTX, HG, HHX og STX.

Vi vil gennem vores spørgeskema gerne have svar på, hvad der kan motivere unge til et rygestop og om de ved, hvor de gratis kan henvende, sig til et rygestop kursus. Vi vil ligeledes gerne have svar på, hvorfor de unge vælger at starte med at ryge og hvorfor ikke-rygere fravælger tobakken. Vi vil også se om de unge kender konsekvenserne af rygning og hvad rygning evt. kan erstattes med.

Vi har valgt at uddele spørgeskemaerne til ungdomsuddannelserne fordi, at mange unge i denne periode af deres liv, udvikler sig meget, da de går fra barn til en uvished angående den fremtidige rolle som voksen. Unge i alderen 15-20 år har ofte en meget usikker identitet, fordi den unge står over for mange nye valgt, som der skal tage stilling til. Derfor søger de unge ofte tryghed i en gruppe.

I følge Erik H. Erikson søger unge ofte, til jævnaldrene eller ældre personer. Dette kan f.eks. være at en ung ser en fra sin klasse eller en ældre ryge, derved vil den unge ofte søge samme vej og gøre det samme.
For at den unge kan holde sammen og styr på sig selv mener Erik H. Erikson at den unge "overidentificere sig med gruppens masserens helte i en sådan grad, at det er som om, de mister deres egen individualitet." Dette vil altså sige at den unge vil "ofre" sig selv og sin mening for at være med i "flokken". Dette kan medføre et passivt gruppepres, til f.eks. rygning.
Dernæst siger Erik H. Erikson at den unge "med højlydte anklager at overdøve alle de skyldfølelser, hans overdrevne ambitioner skaber." Altså at den unge godt ved at rygning er skadeligt, men finder på undskyldninger for at retfærdiggøre sine handlinger.(2)