Resultaterne på spørgeskemaet

- samt mødet med Birthe Toft (Hjørring Kommune)

Efter vi mandag den 16.09-2013 har været ude med spørgeskemaer på de forskellige ungdomsuddannelser, er vi kommet frem til følgende resultat.

Inden vi gik i gang med at uddele vores spørgeskemaer havde vi visse forventninger til svarene. Vi havde fx. forventet at langt flere unge røg på en ungdomsuddannelse end vi har fået svar på og vi havde i gruppen en diskussion om hvorvidt unge ved hvor de skal henvende sig for at få hjælp til et rygestop. Der mente halvdelen af gruppen at unge godt vidste hvor de skulle henvende sig, da de selv som unge have fået en masse informationer omkring dette, hvor den anden halvdel var i tvivl hvorvidt unge egentlig vidste det.


Der er i alt 231 unge der har svaret på vores spørgeskema. Ud fra de i alt 231, er der 54 (23 %) rygere og de resterende 177 (77 %) er ikke-rygere. Alle disse svar er givet fra unge fra 15 år.
Vi har valgt at dele vores spørgeskema op i rygere og ikke-rygere og på denne måde vælger vi også at dele resultaterne op, men nogle af resultaterne vil have et fælles træk og vil derfor også have et samlet resultat.
Størstedelen af de unge er mellem 15 og 17 år. Der er ikke så mange besvarelser fra unge over 20, hvilket kan være et udtryk for, at de unge har valgt at gå direkte fra 9. eller 10. klasse og videre til en ungdomsuddannelse.

Rygere

Af de adspurgte rygere er der 29 % der har røget i 3 år. Generelt set har de fleste røget mellem 1 og 5 år, med henholdsvis 10 %, 12 % og 16 %. Af rygerne er der 33 % der fortæller, at de startede med at ryge fordi, deres venner ryger, men især det sociale får de unge til at starte med at ryge. Hele 47 % ryger pga. det sociale aspekt. 9 % har angivet en anden årsag til at de startede med at ryge. De skriver at de startede med at prøve at ryge til en fest, hvor efter det er blevet til hver fest og derefter blevet til en hverdagsvane. I vores undersøgelse er vi kommet frem til, at vi burde have spurgt ind til deres rygevaner for at klarlægge hvor mange der er faste rygere og hvem der ryger til fest. Dette kunne være relevant i forhold til, at få det gode argument i forbindelse med at motivere de unge festrygere til at stoppe. Det er vores overbevisning at det er lettere at stoppe med at ryge, når man er festryger. Festrygning er et vigtigt stadie, da flere i besvarelsen har angivet, at de er gået fra festrygning, til at ryge fast. Undersøgelsen peger på, at der kun er få der er blevet presset til rygning. Nogle i gruppen havde forventet, at der var flere der var blevet presset til rygning, end det undersøgelsen viser. 85 % af rygerne siger, at de kender konsekvenserne af rygning, men kun 73 % har forsøgt at stoppe. Det kan være fordi de ikke kender alle konsekvenserne og ikke kender alvoren i dem. Rygerne blev bedt om, at svare på hvad de forbinder med rygning. Her var det tydeligt, at de unge ikke kendte alle konsekvenser. Vi havde både rigtige og forkerte svarmuligheder, som de unge kunne svare på. De rigtige svarmuligheder var mellem 39 % og 83 %, mens de forkerte svarmuligheder lå mellem 6 – 9 %. Faldgrupperne var cystitis, muskelsvind og diabetes mellitus. Blandt de rygere der har forsøgt at stoppe, var årsagen fordi det er usundt og at de ikke havde råd. Kun 15 % ville stoppe fordi konsekvenserne skræmmer dem. Dette tal kan betyde, at de unge ikke forstår de langsigtede konsekvenser af rygning. De ved at rygning kan dræbe, men tænker ikke over hvordan de går fra at være rygere til at have en kronisk sygdom. En konisk sygdom kan betyde en forringet livskvalitet, en hverdag med smerter og ubehag, mv. En hverdag de kan have i mange år. Blandt de 7 % der svarede ”andet” skrev at de ville stoppe for at opnå en bedre kondition. Grunden til at dem der havde forsøgt at stoppe, er begyndt at ryge igen, var at de ikke var motiveret nok og at de følte sig fristet.

Der var 27 % der ikke har forsøgt at stoppe og blandt dem svarede 100 % at årsagen er, at de godt kan lide at ryge og 69 % at de ikke har lyst til at stoppe. Kun 23 % mener at de mangler motivation. 23 % skrev en anden årsag til at de ikke har forsøgt, og heriblandt skrev nogle at de ”bare” er festrygere og at det derfor ikke er så slemt. Dette er en farlig opfattelse, idet nogle kan ”tåle” at ryge, mens andre ikke tåler det og dermed får en eller flere følgesygdomme. Sundhedskonsulent Birthe Toft fortalte, at det ikke er alle der dør eller bliver syge af rygning og at der er en sammenhæng med de sygdomme man får og vores gener. Hun sagde også, at hvis man ikke tåler rygning, kan man i princippet blive syg af den første cigaret. Dette gælder ikke kun cigaretter, men også andre rusmidler og passiv rygning.

De unge blev spurgt om hvad der kunne motivere dem og 43 % svarede, at følgesygdommene kan motivere dem. I mødet med Birthe Toft spurgte vi hende om, hvordan hun griber de unge an i forhold til rygestop. Her sagde hun, at hun viste et glas med tjære, som viser mængden som kommer i lunger ved at ryge 20 cigaretter om dagen i et år. Hun havde også en smart dukke, som kunne ryge, hvor stofferne fra cigaretten samles i et glas under dukken. Dette sammenholdt med, at hun fortæller om sygdommene burde i princippet få 43 % til at stoppe. Dog er der flere på spørgeskemaet, der skrev at de har brug for skræmme-historier fra ”det virkelige liv”. Her er dukken ikke tilstrækkelig, men en mulighed ville være, at en person der har fået KOL som følge af et liv i passiv røg eller som selv var ryger, fortæller om sit liv. Dette vil vi komme nærmere ind på i konklusionen. (5)

Ikke-rygere

64 % af ikke-rygerne er 15-17 år, 32 % er 18-20 år og resten er over 21 år.

De fleste ryger ikke fordi de synes det er ulækkert og på grund af følgesygdommene med hhv. 69 % og 59 %. Blandt de 24 % der har angivet andre årsager er, at de fik et kørekort hvis de ikke begyndte at ryge, mens andre havde astma, som årsag til at de ikke ryger.

Blandt de adspurgte overvejede 88 % ikke at ryge, mens hele 12 % tænker på det, fordi de forbinder det med at være social, har lyst til at prøve det eller kun til fester. De unge ikke-rygere er 100 % enige om, at man kan få lungecancer af rygning, mens KOL og apopleksi også havde en høj svarprocent.

Ikke-rygernes holdning til rygning er, at rygning er et individuelt valg, men også at det er omkostningsfuldt for samfundet, samt at lugten generer ikke-rygere. Flere mener at det er dumt og usundt at ryge, dog er det for dem også ok at ryge en gang imellem. Der er én person der har påpeget, at det er trist at ryge for at være social, fordi det også er muligt at være social som ikke-ryger.

Fælles

Fælles for rygere og ikke-rygere er at der er flest der ikke ved hvor man kan få hjælp hvis man ønsker at stoppe. Som forventet var der flest ikke-rygere som ikke vidste hvor man kunne få gratis hjælp, men der er stadig 57 % rygere der ikke ved hvor de kan få hjælp.

Ud fra vores analyse om rygning på ungdomsuddannelserne, konkluderer vi at de unge ikke er tilstrækkeligt oplyst omkring alle de sygdomme, der relateres til rygning og passiv rygning. Dette ses ved at de ikke kender følgesygdommene. Vi tænker ikke at de unge er tilstrækkeligt informeret om hvad følgesygdommene kan gøre ved deres livskvalitet. Det er nok de færreste der ved at der er mange patienter med diabetes der får amputeret tæer og ben, at en blodprop i hjernen kan betyde hjemmepleje resten af livet eller at KOL er forbundet med diverse ilt-maskiner, åndenød og smerter. Flere unge har påpeget at de har brug for virkelige skræmme-kampagner for at de vil stoppe. Dette kan være at en person med KOL fortæller om livet og de bekostninger det har haft. Det kan også være en person, der har fået en femur-amputation, som fortæller hvordan læger og kirurger har forsøgt at redde benet med gentagne operationer i kar, og at de startede med tæer, så forfod og tog mere og mere med tiden, pga. arteriosklerose og dermed dårlig helingsmuligheder.


I arbejdet med spørgeskemaer, vil der være fejlkilder, i forhold til om de unge svarer troværdigt og at der måske er et vist tabu omkring rygning, idet ikke alle vil indrømme at de ryger fast. Vi valgte at tage ud på skolerne en mandag, hvorefter vi blev gjort opmærksomme på at der kan forekomme fejlkilder i form af hvornår på ugen man spørger de unge. Når man spørger dem mandag, har de været til fest hele weekenden og derfor ryger de kun til fest, men hvis man spørger dem onsdag eller torsdag kan svaret have været anderledes idet de har røget de efterfølgende dage efter festen.