Livskvalitet

Livskvaliteten kan blive væsentligt forringet pga. rygning og vi mener derfor at det er relevant at komme med en teori omkring livskvalitet.

Hvad er livskvalitet:

Livskvalitet er en betegnelse for at have det godt og have et godt og værdifuldt liv. Det er en forholdsvis ny betegnelse, da det først var noget der kom frem i 1950’erne.
Betegnelsen livskvalitet er et meget svært begreb at definere, da det ikke kan defineres med en objektiv vinkel. På trods af, at vi lever under de samme ydre vilkår, i form af hvordan vores samfund bliver styret, er det forskelligt hvordan hvert enkelt individ opfatter begrebet livskvalitet – da livskvalitet ofte bliver defineret ud fra en subjektiv holdning. Derudover er begrebet også meget svært at definere, fordi man ofte ikke kan gøre definitionen bred nok til, at alle individer og grupper i samfundet kan leve op til den pågældende definition eller fordi de ikke har samme holdning om, hvad livskvalitet er. Et eksempel på dette kan være de socialt udsatte, handicappede og måske endda rygere.
Livskvalitet er ikke noget man ”ejer” resten af livet, når man først synes man har fundet/opnået sin egen livskvalitet. Livskvalitet er en proces man gennemgår hele sit liv. Den udvikler sig i takt med, at man selv udvikler sig. For eksempel; unge udvikler sig meget i forhold til deres identitet, når de starter på en ungdomsuddannelse. Inden de unge startede på ungdomsuddannelsen, syntes de måske, at livskvalitet var, at være sund og glad. Da de unge startede på en ungdomsuddannelse, kommer de ud af deres komfortzone og alt er føles utrygt. De prøver at finde tryghed i form af grupper – for eksempel ved rygning. I takt med, at de tog skridtet til en ungdomsuddannelse, bliver deres livskvalitet muligvis også ændret, da de nu kan have den holdning, at deres livskvalitet nu er, at være social og være en del af fællesskabet. Og på denne måde bliver hvert enkelt individs definition på livskvalitet ændret gennem livet.

Definition på livskvalitet:

Da det er svært at finde en helt præcis definition på, hvad livskvalitet er og hvad det indeholder, tager vi udgangspunkt i definitionen fra den svenske psykolog Madis Kajandi.
Kajandi er en af dem, som har lavet en meget bred og rummelig definition på, hvad livskvalitet er. Kajandi har udformet en model, som belyser hendes definition. Modellen tager udgangspunkt i psykiatriske patienter, men da modellen er så generel og bred kan den også bruges til at definere livskvalitet for andre i samfundet.
Modellen har tre hovedpunkter. Ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand.

Ydre livsvilkår:

Kajandi mener, at for at opnå livskvalitet har man brug for nogle ressourcer. Disse ressourcer er bl.a. bolig, økonomi og arbejde.
Et eksempel: Mange unge fra vores spørgeskema undersøgelse fortalte, at de forbinder rygning med noget socialt. Ud fra det kunne man tolke det, at de unge synes, at livskvalitet er, at ryge sammen med andre i et socialt perspektiv. Derfor er der en forudsætning for, at økonomien er dertil. For at opnå denne økonomi skal der arbejdes. Samtidig med at arbejdet skal til for at have en økonomi, så har det også en betydning i forhold til at skabe betydningsfulde relationer til kollegaer og føle sig værdsat. Udover arbejde og økonomi, er en bolig også en vigtig ressource. Livskvalitet handler meget om at føle sig tilpas, hvilket man ofte forbinder med at have sit eget hjem og sted at være.

Mellemmenneskelige forhold:

Det mellemmenneskelige forhold tager udgangspunkt i forholdet til andre mennesker. Det handler om, at have et godt socialt netværk sådan som, partner venner, forældre, børn, osv. Det mellemmenneskelige forhold handler meget om, at være en del af et fællesskab. Et eksempel kunne være, som tidligere nævnt, at de unge begynder at ryge, fordi de har brug for at være en del af et fællesskab. Et fællesskab kan være med til at skabe identitet og et individs selvopfattelse. Dog er der også nogle unge der isolerer sig i forbindelse med rygning, da de måske skammer sig over deres handlinger. Her kan man diskutere om, det er noget der forringer deres livskvalitet, eller om det er noget, som de betegner livskvalitet sådan.

Den indre psykologiske tilstand:

Den indre psykologiske tilstand er en personlig holdning til livet. Det er en subjektiv side, som er modeleret ud fra en persons livsbaggrund, hverdagstilsand, selvforståelse og forventninger til fremtiden. Denne del udtrykker sig ved personens energi, frihed, selvtillid, tryghed, osv.

Madis Kajandi har udformet denne model ved hjælp fra en anden psykolog og samfundsforskers teori. Den norske psykolog og samfundsforsker Siri Næss har undersøgt begrebet livskvalitet. Det skal påpeges at denne definition har taget udgangspunkt i Næss’ egne personlige værdier. Dog kan der stadig arbejdes med denne definition, da der er en hel række positive føleler som alle samfundsgrupper har brug for at opleve for at livet kan være godt. Ud fra Næss’ undersøgelse, beskriver hun livskvalitet på følgende måde.
Livskvalitet er det samme som, at have det godt. Hun beskriver at, et individ har livskvalitet alt efter hvor aktiv personen er, hvor meget samhørighed personen har, hvor meget selvfølelse en person har og hvilken grundstemning af glæde personen har.
Næss beskriver at, jo højere grad man er aktiv, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde, jo højere er individets livskvalitet.

- At være aktiv handler om, at have appetit, lyst, energi, overskud til at føre ting ud i livet, samt at være engageret i noget udover sig selv.

- At have samhørighed handler om, at man har et nært og gensidigt forhold til mindst én person og at man har en følelse af, at være en del af et fællesskab.

- At have selvfølelse handler om, at man har det godt som menneske og at man føler sig sikker i sig selv, sine evner og dygtighed. At man har følelsen af, at man kan mestre noget og være nyttig og tilfreds med sin egen indsats. Kort sagt, så handler det om, at man kan acceptere sig selv som den man er og ikke har nogen skyldfølelse.

- At have en grundstemning af glæde, handler ifølge Næss om, at man ikke er isoleret fra omverden, at verden er rigt og givende og at man ikke har en følelse af tomhed, nedtrykthed og smerte.

Denne definition kan relateres til patienter med KOL. Da rygning er den vigtigste årsag til at ældre får KOL, vil en del af de unge, som er rygere, have stor risiko for, at få KOL senere i livet. De fleste unge på ungdomsuddannelserne har mulighed for at være aktiv, at have samhørighed, at have en selvfølelse og have en grundstemning af glæde og vil ud fra Næss’ definition have et godt liv. Men hvis man sætter disse ”betingelser” op mod en patient med KOL, vil livskvaliteten være en del forringet. Patienter med KOL har ikke samme mulighed som tidligere for, at være aktiv og har måske heller ikke længere den nødvendige overskud i hverdagen pga. dyspnø eller pga. smerter. Denne manglede overskud kan også gå udover de sociale, hvor man går glip af fællesskabet som man var en del af før man blev ramt af sygdommen. Samtidig kan patienterne have en skyldfølelse af, at de er selvforskyldt i deres sygdom og derved ikke helt acceptere sig selv og den tilstand de er kommet i. Alt dette kan føre ud i, at patienter med KOL isolerer sig selv fra omverdenen og at man har en følelse af tomhed og nedtrykthed. Kort sagt, så vil patienter med KOL ifølge denne definition have en forringet livskvalitet pga. deres komplikationer.

Måling af livskvalitet:

Da samfundets økonomiske ressourcer er begrænsede, er det nødvendigt at sundhedsverden prioriterer i sine investeringer. For at prioritere disse investeringer bliver der anvendt til ”måleredskab” som kaldes kvalitetsjusterende leveår (quality adjusted life years = QALY). Når man vælger at måle livskvaliteten, har man en testgruppe med raske mennesker som får beskrevet en bestemt sygdom. Disse raske mennesker skal afgøre hvor mange leveår de er villige til at give afkald på med sygdommen, for at opnå et år med fuld livskvalitet. Alt efter hvad testpersonerne svarer, kan man sundhedsvæsenet afgøre hvad der skal prioriteres frem for noget andet. Dog er der en ulempe ved denne metode, da der er en væsentlig stor forskel på, om man lader raske mennesker, eller patienter, vurdere livskvaliteten. (10)

Når røgen kommer ned i lungerne

Når røgen kommer ned i lungerne, sker der både kemiske og fysiske irritationer, som fremkalder hoste. De kemiske stoffer vil begynde at ætse og ødelægge lungevævet, hvorved der bliver områder, hvor rensningen med fimrehår ikke virker, og man bliver nødt til at hoste slim og røgpartikler op over disse områder.

Når lungevævet er ødelagt, og immunsystemet er belastet af røgen, er det lettere for bakterier og vira at trænge ind i kroppens væv. Rygere har derfor oftere infektioner i luftvejene, for eksempel lungebetændelse, influenza og tuberkulose.

Ødelæggelsen af vævet er direkte dosisrelateret, altså afhængig af hvor meget man ryger og hvor ofte. Dog er der en individuelt forskellig modstandsdygtighed over for påvirkningen. Nogle udvikler hurtigt kronisk bronkitis og måske senere rygerlunger, også kalder KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).

Lungefunktionen kan måles ved hjælp af et spirometer, der måler lungekapaciteten. Den forcerede eksspiratoriske volumen i 1 sek. (FEV1) (det rumfang der udåndes i løbet af det første sekund) og den forcerede vitalkapacitet (FVC) (det samlede rumfang af udåndingsluften) relateres til hinanden ved brøken FEV1/FVC, og resultat angives i procent. Hvis værdien kommer under 70 %, er det et udtryk for kronisk obstruktiv lungesygdom.

Man har registreret unge, der begyndte at ryge som 15-årige, og som allerede har en nedsat lungefunktion på 10%. Lungerne vokser indtil omkring 20-årsalderen. Og det har vist sig, at risikoen for skader er større, når lungerne stadig vokser. Så ud over hvor længe og hvor meget man har røget, har det også en betydning, hvor tidligt man er startet med at ryge – i forhold til udvikling af skader på lungerne, og dermed risikoen for udvikling af nedsat lungefunktion og rygerlunger. (9)

Hvad indeholder en cigaret?

For at finde ud af hvad konsekvenserne ved indtagelse af røg er, skal vi vide hvad en cigaret egentlig indeholder.

En cigaret indeholder over 4.000 forskellige stoffer, enten som gasser eller partikler, kulilte, nikotin og tjære. En cigaret som sælges i Danmark, må højst indeholde, 1 mg nikotin, 10 mg tjære og 10 mg kulilte – det præcise indhold skal stå på cigaretpakkerne.

Nikotin

Nikotin er små partikler, som findes i røgen fra cigaretten og kan skabe fysik afhængighed. Nikotin virker ved, at gå ind og binder sig til neurotransmitterreceptorene som sidder rundt i kroppen. Neurotransmitterreceptorene stimulere binyremarven til, at udskille adrenalin, så pulsen og blodtrykket stiger i kroppen. Nikotinen binder sig også til receptorer i hjerne og ændrer signaloverførelser mellem forskellige neuroner. Nikotin koncentrationen har stor betydning for, hvordan en ryger oplever rygning. Nogen bliver gladere og får en øget koncentrations evne, imens andre kan mærke smertelindring og afslappethed. Hvis man har et vedvarende forbrug af cigaretter kan, man blive fysisk afhængige af nikotin. Neuronerne tilpasser sig efterhånden nikotinens tilstedeværelse ved, at øge antallet af receptorer og derved er det nødvendigt at øge koncentrationen af nikotin for at få den samme virkning. Hvis nikotinen ikke længere indtages vil personen ofte have abstinenssymptomer, da neuronernes signaloverførelse stadig er indstillet på tilstedeværelsen af nikotin.

Tjære

Tjæren fra tobaksrøg er en blanding af gasser og partikler fra røgen. Den indeholder de fleste af de 4000 stoffer, der dannes ved rygningen, herunder også de stoffer, som kan forårsage kræft. Tjæren sætter sig i lungerne som en masse, på alveolerne.

Kulilte

Kulilte, også kaldt CO, er en gas, som dannes ved fx ved rygning. Kulilten nedsætter kondition, fordi den binder sig til hæmoglobinet i blodet. Hæmoglobinet transporter ilt rundt i kroppe. Når kulilten sætter sig på hæmoglobinet, kan det ikke længere transportere ligeså meget ilt rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Kondition er i høj grad afhængig af hæmoglobinets evne til at forsyne muskelcellerne med ilt. Ilt er nemlig nødvendig, for at musklerne kan forbrænde energistoffer som kulhydrater og fedt, som omdannes til energi.


Hvis man ryger 30 cigaretter om dagen vil cirka 10% af hæmoglobinet være optaget af kulilte, og ens kondi vil være nedsat med det tilsvarende. Det svarer til, at en cykelrytter, der er ryger, kan øge sin gennemsnitshastighed fra 30 km/t til 33 km/t, hvis han eller hun stopper med at ryge. Den forbedring af præstationen svarer til den forbedring, du ser hos cykelryttere, som tager EPO. (8)

Den Normal Respiration

Da rygning påvirker den normale respiration, har vi valgt at uddybe lungerne opbygning og funktion.

Luftvejene inddeles i øvre og nedre luftveje. Den øvre luftvej består af de dele, som ligger oven for larynx (strubehoved), mens selve larynx og ned efter hører til de nedre luftveje. Ved normal Respiration, bliver luften trukket igennem Cauum Nasi (næsen) eller Oropharynx (Mundhulen) og føres ned til larynx. Trachea (luftrøret), fører så luften fra larynx og ned til de to hovebronkier. Hovedbronkierne fører luften ind i hver sin pulmo. Her forgrener hovedbronkierne sig til flere og mindre bronkier og bronkioler, hvor de til sidst ender ud i alveolesækkene, som er de mindste forgreninger i pulmonalis.

Respiration er når kroppen laver en inspiration og derefter en eksspiration. Ved inspiration skaber thorax et undertryk i pulmonalis ved hjælp af musklerne diaphragma som, kontrahere og trækker ned i pulmonalis og intercostalmusklerne som, trækker ud i pulmonalis. Herved opstår der et undertryk fordi thorax rumfang er blevet større og luften bliver trukket ned i pulmonalis. Ved eksspiration, bliver der dannet et overtryk ved at diaphragma og intercostalmusklerne slapper af og falder tilbage. Thorax rumfang bliver mindre igen, og luften bliver presset ud fra pulmonalis.

I alveolerne og i de fineste bronkier forgår gasudvekslingen af O2 og CO2, som bliver kaldt den respiratoriske del af luftvejene. Dette sker ved hjælp af diffusion, der er en passiv transport, som går fra høj til lav koncentration uden brug af energi. Fra gasudveklingen kommer ilten ud i lungekapillærnettet og bliver optaget af erytrocytterne, hvor ilten binder sig til hæmoglobinet og bliver transporteret rundt i kroppen. Cellernes affaldsprodukt CO2 bliver transporteret tilbage til pulmonalis via blodet.

Luftvejene er beskyttet af små fimrehår, cilier. Cilier er lange tynde hår som udløber fra cellemembranen i Trachea. Ovenpå cilierne ligger der et slimlag. Dette lag beskytter luftvejene ved at opfange mikroorganismer fra inspirationen. Med langsomme koordinerede bevægelser af cilierne vil slimen langsomt blive skubbet op af luftvejene igen. En nedsat ciliefunktion kan bl.a. skyldes rygning. Rygning ødelægger ciliernes da man under rygning inhalerer ekstra mange partikler som kommer fra røgens skadelige stoffer. (7)

Mødet med Birthe Toft

Birthe møder i sit arbejde mange forskellige mennesker, som ønsker at stoppe med at ryge. Hun har private rygestop møder med nogle, mens hun andre gange er ude på skolerne og undervise om rygnings effekt på kroppen. Som sundhedskonsulent møder hun flest i alderen 30 -50 år, men ønsker mulighed for at arbejde mere med unge. Når Birthe vejleder et rygestop, gør hun meget ud af, at finde årsagen til deres rygning. Hun fortæller at, det har betydning for et rygestop, at finde ud af om det er "vanecigaretter", som man tager fordi det er blevet en vane, eller om det er "behovscigaretter", hvor man ryger fordi man er afhængig.

På mødet viste hun os en dukke som kunne ryge. Dukken var udstyret med et glasrør under sig, hvor røret fungere som lunger. Når dukken røg, så man røgen komme ned i et glasrør, hvor der opsamles nikotin og tjære mv., man ser altså hvor meget én cigaret påvirker lungerne, mens hun i en anden glasbeholder, har en mængde tjære, som svarer til det som lungerne påvirkes af, ved at ryge 20 cigaretter om dagen i ét år. Visuelt må det have en effekt på de unge, men vi prøver i gruppen stadig at finde frem til den bedste motivationsfaktor for unge. På Birthes kontor findes også en maskine, som kan måle hvor mange cigaretter man virkelig ryger. Birthe fortæller, at nogle snakker meget, med en cigaret i hånden, hvor de egentlig ikke inhalere korrekt, mens andre ryger hele cigaretten. Dette har indflydelse på hvor afhængig man er af ryge og hvor mange man i virkeligheden ryger.

Da vores problemstilling omhandler unge, snakkede vi også om andre relevante fakta. Fakta som at man skal være 18 år for at købe cigaretter, står ikke godt i forhold til at lunger først er fuldt udviklet når man er 20 år. Nogle unge begynder at ryge tidligt, hvilket er et problem da deres lungefunktion ikke er fuldt udviklet og dermed aldrig når fuld udnyttelse af lungerne. Lungefunktionen er irreversibelt, hvilket betyder, at når man har mistet en lungefunktion, kan man ikke genvinde det. Alle mister lungefunktion med alderen, men der er forskel på hvor progressiv lungefunktionstabet er på rygere og ikke-rygere. Alle mister 30 ml af deres lungefunktion om året, mens man som patient med KOL mister 100 ml m året.



Birthe Toft fortalte os, at hun fik flere afslag på hendes tilbud. I følge Birthe skyldes det, at lærerne selv er rygere. De ønsker ikke at deres elever skal få undervisning i rygning, da de muligvis er bange for at de bliver udstillet på en ubehagelig måde foran eleverne. Birthe Toft gør hendes for, at få eleverne til at indse at rygning er en dum ting at begynde på og at hun prøver at bruge teknikker der kan skræmme de unge. Ved at hun belyser rygning som en negativ ting, vil lærerne muligvis føle sig tiltalt ogføle at de bliver sat i et dårligt lys overfor eleverne.

Vi fortalte Birthe om vores undersøgelse på ungdomsuddannelserne i Hjørring, hvor hun gjorde os opmærksom på at man besvarer spørgeskema ud fra hvornår på måneden det er. Eksempelvis vil man sidst på måneden måske ryge mindre end først på måneden, idet man har færre penge sidst på måneden. Men også på ugebasis, vil svaret variere, da de unge måske har været til fest i weekenden og har røget mere der, end de gør til hverdag. Så der er forskel på om man spørg dem mandag efter en weekend eller fredag, hvor de ikke har røget så meget de forrige dage.

Der hvor Birthe har oplevet stor succes med sit arbejde, er med den gratis hjælp der er tilbudt dem i samfundet der er lavere stillet. Når nogle stopper med at ryge har de, behov for et substitut for cigaretter, hvilket kan være mange forskellige præparater. Hertil kan nævnes Nicotinel som er et tyggegummi med nicotin. Disse købes i store pakker og det kan derfor være ”dyrt” at skulle købe alt dette. De lavere stillede kan gratis få disse, som en hjælp, da det kan være svært at overskue økonomisk. Ved at tilbyde det gratis til denne gruppe mennesker, har der været stor succes med at få dem til at stoppe.
Med alt dette i rygsækken, vil vi arbejde os frem imod at finde en motivation for at få de unge til at stoppe med at ryge, samt forhindre at flere unge begynder at ryge. (6)