Livskvalitet

Livskvaliteten kan blive væsentligt forringet pga. rygning og vi mener derfor at det er relevant at komme med en teori omkring livskvalitet.

Hvad er livskvalitet:

Livskvalitet er en betegnelse for at have det godt og have et godt og værdifuldt liv. Det er en forholdsvis ny betegnelse, da det først var noget der kom frem i 1950’erne.
Betegnelsen livskvalitet er et meget svært begreb at definere, da det ikke kan defineres med en objektiv vinkel. På trods af, at vi lever under de samme ydre vilkår, i form af hvordan vores samfund bliver styret, er det forskelligt hvordan hvert enkelt individ opfatter begrebet livskvalitet – da livskvalitet ofte bliver defineret ud fra en subjektiv holdning. Derudover er begrebet også meget svært at definere, fordi man ofte ikke kan gøre definitionen bred nok til, at alle individer og grupper i samfundet kan leve op til den pågældende definition eller fordi de ikke har samme holdning om, hvad livskvalitet er. Et eksempel på dette kan være de socialt udsatte, handicappede og måske endda rygere.
Livskvalitet er ikke noget man ”ejer” resten af livet, når man først synes man har fundet/opnået sin egen livskvalitet. Livskvalitet er en proces man gennemgår hele sit liv. Den udvikler sig i takt med, at man selv udvikler sig. For eksempel; unge udvikler sig meget i forhold til deres identitet, når de starter på en ungdomsuddannelse. Inden de unge startede på ungdomsuddannelsen, syntes de måske, at livskvalitet var, at være sund og glad. Da de unge startede på en ungdomsuddannelse, kommer de ud af deres komfortzone og alt er føles utrygt. De prøver at finde tryghed i form af grupper – for eksempel ved rygning. I takt med, at de tog skridtet til en ungdomsuddannelse, bliver deres livskvalitet muligvis også ændret, da de nu kan have den holdning, at deres livskvalitet nu er, at være social og være en del af fællesskabet. Og på denne måde bliver hvert enkelt individs definition på livskvalitet ændret gennem livet.

Definition på livskvalitet:

Da det er svært at finde en helt præcis definition på, hvad livskvalitet er og hvad det indeholder, tager vi udgangspunkt i definitionen fra den svenske psykolog Madis Kajandi.
Kajandi er en af dem, som har lavet en meget bred og rummelig definition på, hvad livskvalitet er. Kajandi har udformet en model, som belyser hendes definition. Modellen tager udgangspunkt i psykiatriske patienter, men da modellen er så generel og bred kan den også bruges til at definere livskvalitet for andre i samfundet.
Modellen har tre hovedpunkter. Ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand.

Ydre livsvilkår:

Kajandi mener, at for at opnå livskvalitet har man brug for nogle ressourcer. Disse ressourcer er bl.a. bolig, økonomi og arbejde.
Et eksempel: Mange unge fra vores spørgeskema undersøgelse fortalte, at de forbinder rygning med noget socialt. Ud fra det kunne man tolke det, at de unge synes, at livskvalitet er, at ryge sammen med andre i et socialt perspektiv. Derfor er der en forudsætning for, at økonomien er dertil. For at opnå denne økonomi skal der arbejdes. Samtidig med at arbejdet skal til for at have en økonomi, så har det også en betydning i forhold til at skabe betydningsfulde relationer til kollegaer og føle sig værdsat. Udover arbejde og økonomi, er en bolig også en vigtig ressource. Livskvalitet handler meget om at føle sig tilpas, hvilket man ofte forbinder med at have sit eget hjem og sted at være.

Mellemmenneskelige forhold:

Det mellemmenneskelige forhold tager udgangspunkt i forholdet til andre mennesker. Det handler om, at have et godt socialt netværk sådan som, partner venner, forældre, børn, osv. Det mellemmenneskelige forhold handler meget om, at være en del af et fællesskab. Et eksempel kunne være, som tidligere nævnt, at de unge begynder at ryge, fordi de har brug for at være en del af et fællesskab. Et fællesskab kan være med til at skabe identitet og et individs selvopfattelse. Dog er der også nogle unge der isolerer sig i forbindelse med rygning, da de måske skammer sig over deres handlinger. Her kan man diskutere om, det er noget der forringer deres livskvalitet, eller om det er noget, som de betegner livskvalitet sådan.

Den indre psykologiske tilstand:

Den indre psykologiske tilstand er en personlig holdning til livet. Det er en subjektiv side, som er modeleret ud fra en persons livsbaggrund, hverdagstilsand, selvforståelse og forventninger til fremtiden. Denne del udtrykker sig ved personens energi, frihed, selvtillid, tryghed, osv.

Madis Kajandi har udformet denne model ved hjælp fra en anden psykolog og samfundsforskers teori. Den norske psykolog og samfundsforsker Siri Næss har undersøgt begrebet livskvalitet. Det skal påpeges at denne definition har taget udgangspunkt i Næss’ egne personlige værdier. Dog kan der stadig arbejdes med denne definition, da der er en hel række positive føleler som alle samfundsgrupper har brug for at opleve for at livet kan være godt. Ud fra Næss’ undersøgelse, beskriver hun livskvalitet på følgende måde.
Livskvalitet er det samme som, at have det godt. Hun beskriver at, et individ har livskvalitet alt efter hvor aktiv personen er, hvor meget samhørighed personen har, hvor meget selvfølelse en person har og hvilken grundstemning af glæde personen har.
Næss beskriver at, jo højere grad man er aktiv, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde, jo højere er individets livskvalitet.

- At være aktiv handler om, at have appetit, lyst, energi, overskud til at føre ting ud i livet, samt at være engageret i noget udover sig selv.

- At have samhørighed handler om, at man har et nært og gensidigt forhold til mindst én person og at man har en følelse af, at være en del af et fællesskab.

- At have selvfølelse handler om, at man har det godt som menneske og at man føler sig sikker i sig selv, sine evner og dygtighed. At man har følelsen af, at man kan mestre noget og være nyttig og tilfreds med sin egen indsats. Kort sagt, så handler det om, at man kan acceptere sig selv som den man er og ikke har nogen skyldfølelse.

- At have en grundstemning af glæde, handler ifølge Næss om, at man ikke er isoleret fra omverden, at verden er rigt og givende og at man ikke har en følelse af tomhed, nedtrykthed og smerte.

Denne definition kan relateres til patienter med KOL. Da rygning er den vigtigste årsag til at ældre får KOL, vil en del af de unge, som er rygere, have stor risiko for, at få KOL senere i livet. De fleste unge på ungdomsuddannelserne har mulighed for at være aktiv, at have samhørighed, at have en selvfølelse og have en grundstemning af glæde og vil ud fra Næss’ definition have et godt liv. Men hvis man sætter disse ”betingelser” op mod en patient med KOL, vil livskvaliteten være en del forringet. Patienter med KOL har ikke samme mulighed som tidligere for, at være aktiv og har måske heller ikke længere den nødvendige overskud i hverdagen pga. dyspnø eller pga. smerter. Denne manglede overskud kan også gå udover de sociale, hvor man går glip af fællesskabet som man var en del af før man blev ramt af sygdommen. Samtidig kan patienterne have en skyldfølelse af, at de er selvforskyldt i deres sygdom og derved ikke helt acceptere sig selv og den tilstand de er kommet i. Alt dette kan føre ud i, at patienter med KOL isolerer sig selv fra omverdenen og at man har en følelse af tomhed og nedtrykthed. Kort sagt, så vil patienter med KOL ifølge denne definition have en forringet livskvalitet pga. deres komplikationer.

Måling af livskvalitet:

Da samfundets økonomiske ressourcer er begrænsede, er det nødvendigt at sundhedsverden prioriterer i sine investeringer. For at prioritere disse investeringer bliver der anvendt til ”måleredskab” som kaldes kvalitetsjusterende leveår (quality adjusted life years = QALY). Når man vælger at måle livskvaliteten, har man en testgruppe med raske mennesker som får beskrevet en bestemt sygdom. Disse raske mennesker skal afgøre hvor mange leveår de er villige til at give afkald på med sygdommen, for at opnå et år med fuld livskvalitet. Alt efter hvad testpersonerne svarer, kan man sundhedsvæsenet afgøre hvad der skal prioriteres frem for noget andet. Dog er der en ulempe ved denne metode, da der er en væsentlig stor forskel på, om man lader raske mennesker, eller patienter, vurdere livskvaliteten. (10)