Innovationarkitektens værktøjskasse

Fase 1 - fastsæt ambitionsniveau

Vi forventer at unge kan bruge det som et værktøj til at hjælpe dem til at stoppe med at ryge. Vi har tænkt over forskellige projekter til dette, bl.a. en app eller en blog omkring rygning og rygestop. Der skal her være mulighed for at få fakta omkring rygning og hvad det gør ved kroppen og luftvejene, men vi vil også sætte fokus på hvor der er gratis hjælp at hente. Vi ved fra vores spørgeskemaundersøgelse at der er 57 % unge rygere, der ikke ved hvor man kan få hjælp. Produktet skal være tilgængeligt for alle, men vi vil forsøge at fange de unge rygere i dette projekt, da der er sparsomme ressourcer på området. Målet vil derfor være at få 50 % af unge rygere til at se på vores produkt og ca. 50 % af dem, vil kunne anvende produktet. Vores fokus vil være at oplyse de unge, samt forsøge at gøre det asocialt at ryge, da rygning i visse sammenhæng anses for at være social. Vi har tænkt på at bruge internettet eller mobilen, da alle unge bruger dette dagligt.

Til projektet får vi bl.a. brug for sundhedskonsulenter, sygeplejersker, en til at opdatere indhold på produktet, nogle sponsorer m.m.

Fase 2 - research

I vores spørgeskemaundersøgelse, oplyste nogle unge os om at de manglede flere skræmmekampagner for at stoppe med at ryge. Dette kan gøres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, hvor disse kampagner vil fremgå af produktet. De unge ved heller ikke så meget om hvilke sygdomme der er relateret til rygning og hvad de gør ved kroppen. Som tidligere nævnt i undersøgelsen, ved de unge at man kan dø af rygning, men de ved måske ikke så meget om den smertefulde død de har i vente og dette bør og fremgå af produktet, da dette kan være skræmmende for nogle.

Elain og Pernille gik på HHX, hvor der var en anden rygepolitik end der er nu. På det år der er gået, oplever vi at der er færre rygere. Før var rygepolitikken at man skulle gå udenfor og stå hvor der var placeret askebæger, mens vi nu oplevede, at der ikke længere måtte ryges på skolen grund. Her bemærkede vi at der var færre rygere end vores årgang, men dette kan både skyldes den nye rygepolitik, men også at der generelt er færre rygere på den nuværende årgang. Årsagen til færre rygere er uklar, men bør stadig tages til efterretning, da det stadig er et problem at unge ryger. Da vi så denne ændring i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, spurgte vi ind til hvad de unge på HHX synes om den nye rygepolitik. Nogle mente at rygere blev udstillet negativt, men at det generelt var okay. Andre mente at det var skønt, at de ikke skulle gå gennem en masse røg, for at komme ind på skolen. Da vi ved at passiv røg også er skadeligt, må vi konstatere, at det har haft positiv effekt, idet ikke-rygere ikke længere risikere at blive påvirket af de skadelige stoffer.

Fase 3 - kategorisering og analyse

I spørgeskemaundersøgelsen fandt vi frem til at unge havde brug for skræmmehistorier for at kunne motivere dem til rygestop. Analysen af spørgeskemaundersøgelsen er fremvist tidligere på bloggen.

Fase 4 - konceptudvikling og design

Vi har besluttet os for at lave en app, fordi unge henter apps til deres mobiler løbende. På app´en vil man kunne følge med i eget forbrug og hermed følge med i hvornår på dagen og hvornår på ugen man ryger mest. Det vil give en mulighed for at ændre på nogle vaner og skære lidt ned, der hvor man kan se, man ryger mest. Fakta omkring rygning, relaterede sygdomme og skræmmekampagner vil kunne ses under ”Fakta”. Der vil også løbende komme gode råd til hvordan man kan trappe ned med antallet af cigaretter, om alternativer til cigaretter, samt hvor der er hjælp at hente, hvis man får brug for dette.

Fase 5 - test og prototyping

Vi har nu skabt en version af app´en som skal bruges til at teste. Vi ønsker at henvende os til de samme skoler, som har deltaget i vores undersøgelse og spørge om nogle af de unge kunne tænke sig at teste den med os, samt give feedback på om det virker og om der mangler noget. Vi ønsker at følge dem løbende, for at se om det har den effekt vi ønsker. På app´en skal man logge ind, men det skal være nemt og gratis at logge ind. Uden login gemmer den ikke forbruget, men man vil altid have adgang til fakta og de gode råd. (16)

Motivationsteori

Da vi har valgt at fokusere på unge og deres motivation, har vi arbejdet med denne motivations teori.

Motivation.

Motivation er et begreb, som vi dækker psykologiske, men vi udfører fysiologisk.
”Dermed udgør motivationsforklaringer, der henviser til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m., en central del af vores virkelighedsorientering, måske den mest centrale.”

Motivationen er tanker, ønsker, viljen for at gøre noget man gerne vil, som blokkere det med psykologiske tanker. Motivationen er tit den som er stopklods til at udføre det vi gerne vil udføre, da der er nogle psykologiske tanker og undskyldninger der spiller ind. (13)

Motivationen ud fra Maj- Britt Bjerre Koch

I spørgeskemaet er der 54 rygere og det svarer til 23%.

Motivationen er ret forskellig fra person til person, derfor kan motivationen være et generelt problem, men også et individuel, da motivation kan opvejes på fordele og ulemper.

Ifølge Maj- Britt Bjerre Koch skiver hun: ”Man skal derfor lave motivationen om til noget positivt, selvom det er de negative og uheldig vi husker bedst.” (p.35)

”Derfor kan man skrive de væsentlig og vigtigste blokeringer ned”

1.___________________________________

2.___________________________________

3.___________________________________ (p.35)



Maj-Britt, som er rygestopkonsulent, mener at ved at skrive de blokeringer ned og udarbejder de punkter, vil man motivere sig selv og vende eller erstatte noget negativt om til noget positivt.

Maj-Britt nævner også: ”Men i virkeligheden er motivation en glidende proces, de ikke opstår fra den ene dag til den anden. Den bygges langsomt op over tid og kan i øvrig hjælpes på vej. Du kan faktisk styre din motivation aktivt ved hjælp af dine tanker. ”(14, p. 36)

Motivationen til at stoppe med at ryge var der 41 % der svaret på at en prisstigning, 43 % pga. følgesygdomme og 24 % andet, som var skræmmehistorier fra virkelighedens verden. At det er store grupper for sig selv og de grupper skal man motiver på forskellige måder.

Spørgeskemaets resultater peger på, at unge mennesker på ungdomsuddannelser gerne vil have facts om hvad rygning gør ved kroppen og historier fra det virkelige liv.

Ud fra spørgeskemaet og Majbritt teori om motivation til rygestop, kommer det i konflikt med de unge som har besvaret, da Majbritt, mener at motivation skal bygges langsomt op og det er noget negativt som skal laves til noget positivt. Hvor de unge mennesker mener, at for at de skal stoppe med at ryge, skal der ske store prisændringer, blive mere bevidste om følgesygdomme, og skræmmehistorier, der vil motivere dem til at stoppe med at ryge.

Den motiverende samtale - Carl Erik Mabeck

Den motiverende samtale kan gribes an på forskellige måder. Grunden til dette er fordi at patienter hver især har deres individuelle behov. Carl Rogers teori er bygget op på dette grundlag. Han beskriver, at motivationen sker i samarbejde med den unges personlige overbevisning. Ændres denne overbevisning vil den unges adfærd også blive ændret.

Som sygeplejerske skal man fokusere på patientens adfærd til rygning, man skal snakke om hvad der gør dem til ryger og hvorfor de ryger. Når man har lyttet og skabet et tillidsbånd til de unge mennesker og haft en samtale med dem, om hvad rygning indebære evt. vis dem videoer, skræmmehistorier fra patienter og evt. patienter som selv kommer med udtagelse om hvordan kroppens reaktion på rygning er. Kan de unge mennesker nu selv ændre adfærden, da overbevisningen nu er ændret.

Sygeplejerskens opgave er at påvirke de unge mennesker til at finde en løsning på problemet og guide dem til hvordan de kan nå målet, til rygestop.

”Motivationen til forandring skal komme fra patienten.” (p.15) Den motiverende samtale (15).
Det menes at sygeplejersken nu med den ændrende adfærd, skal få de unge mennesker til at reflektere over deres adfærd har af konsekvenser. Det vil sige, at man stiller det op i fordele og ulemper for at få overblik.

Sygeplejerskens opgave: ”..at finde patientens ressourcer og styrker i deres vilje til at tage ansvar for deres beslutninger og handlinger” (15, p. 15).

Sygeplejersken skal styrke de unge mennesker i, hvad de beslutter sig for at bruge af redskab, for at komme videre til rygestoppet og samtidig støtte dem til at gøre det, de beslutter sig for at gøre.

Rygeloven

Den 15. august 2007 blev rygeloven ændret, så der nu kom røgfrie områder. Loven om røgfrie miljøer blev ændret igen i juni 2012, hvor ændringen tråde i kraft august 2012.

Ændring omfattet:” arbejdspladser, institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og indendørs lokaliteter, hvor der er offentlighed adgang til, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder.”

Målet med den nye rygepolitik er, at forbygge sundhedsskader ved passiv rygning. Derfor er det ikke længere tilladt at ryge indendørs på offentlige steder. Elever må heller ikke ryge på skolens område og skal derfor ryge uden for skolen matrikel.

Folketinget vil i 2014/15 se på denne lovgivning igen. (12)

Vi var mandag den 16/9-13 ude på EUC Nord for at dele spørgeskemaer ud. Her kunne vi observere, at den nye rygepolitik blev overhold, da de elever som røg, stod uden for skolens matrikel. Rygerne stod enten og røg på græsplænen, ved parkeringspladsen eller ude ved busstopstedet.

Her er der et luftfoto/3D billeder af Handelsskolen EUC Nord i Hjørring.

Da vi delte spørgeskemaerne ud, spurte vi nogle af rygerne om hvordan de havde det med den reviderede rygelov.
Hertil svarede de fleste ryger; at de var ligeglade med hvor de skulle stå, så længe de fik lov til at ryge.
Andre ryger svarede; at de var ret trætte af, at de skulle gå så langt for, at måtte ryge men, de kunne også godt se at de udsatte andre for passiv røg ved, at stå ved indgangen.

Konsekvenser af rygning

Sygdomme

Rygning er en af de faktorer som forværrer vores sundhed mest. Næsten 14.000 mennesker dør hvert år af rygning. Tobak øger risikoen for at udvikle eller forværre mange forskellige sygdomme.

Der kan også være andre årsager forbundet med disse sygdomme, såsom arv og miljø. Men da mennesket ikke altid kan kontrollere de miljømæssige faktorer som kan spille ind over sygdomme, er rygning centralt, fordi den er under viljens kontrol. Man vælger altså at tage en risiko ved tobaksrygning, der kan forværre ens livskvalitet og føre til sygdom.

Rygning påvirker menneskers fertilitet og udseende.

Rygning påvirker frugtbarheden hos både mænd og kvinder. Mænd som ryger, har en dårligere sædkvalitet og en større risiko for impotens end mænd som ikke ryger. Kvinder som ryger har større risiko for komplikationer under graviditeten, som spontane aborter og misdannelser af fosteret eller dødsfødsel.

Ryger ældes hurtigere end ikke ryger. Rygning medfører til en nedsat blodforsyning til huden. Derfor bliver der ikke dannet nok kollagen (proteinfibre i hudens bindevæv), som er nødvendigt for hudens elasticitet, styrke og heling. Blodkarrene i huden trækker sig sammen eller bliver ødelagt af rygning. Herved får de ødelagte celler i kroppen svære ved at restituere sig selv. Det resulterer i, at huden bliver slap og får flere rynker. (11)

Livskvalitet

Livskvaliteten kan blive væsentligt forringet pga. rygning og vi mener derfor at det er relevant at komme med en teori omkring livskvalitet.

Hvad er livskvalitet:

Livskvalitet er en betegnelse for at have det godt og have et godt og værdifuldt liv. Det er en forholdsvis ny betegnelse, da det først var noget der kom frem i 1950’erne.
Betegnelsen livskvalitet er et meget svært begreb at definere, da det ikke kan defineres med en objektiv vinkel. På trods af, at vi lever under de samme ydre vilkår, i form af hvordan vores samfund bliver styret, er det forskelligt hvordan hvert enkelt individ opfatter begrebet livskvalitet – da livskvalitet ofte bliver defineret ud fra en subjektiv holdning. Derudover er begrebet også meget svært at definere, fordi man ofte ikke kan gøre definitionen bred nok til, at alle individer og grupper i samfundet kan leve op til den pågældende definition eller fordi de ikke har samme holdning om, hvad livskvalitet er. Et eksempel på dette kan være de socialt udsatte, handicappede og måske endda rygere.
Livskvalitet er ikke noget man ”ejer” resten af livet, når man først synes man har fundet/opnået sin egen livskvalitet. Livskvalitet er en proces man gennemgår hele sit liv. Den udvikler sig i takt med, at man selv udvikler sig. For eksempel; unge udvikler sig meget i forhold til deres identitet, når de starter på en ungdomsuddannelse. Inden de unge startede på ungdomsuddannelsen, syntes de måske, at livskvalitet var, at være sund og glad. Da de unge startede på en ungdomsuddannelse, kommer de ud af deres komfortzone og alt er føles utrygt. De prøver at finde tryghed i form af grupper – for eksempel ved rygning. I takt med, at de tog skridtet til en ungdomsuddannelse, bliver deres livskvalitet muligvis også ændret, da de nu kan have den holdning, at deres livskvalitet nu er, at være social og være en del af fællesskabet. Og på denne måde bliver hvert enkelt individs definition på livskvalitet ændret gennem livet.

Definition på livskvalitet:

Da det er svært at finde en helt præcis definition på, hvad livskvalitet er og hvad det indeholder, tager vi udgangspunkt i definitionen fra den svenske psykolog Madis Kajandi.
Kajandi er en af dem, som har lavet en meget bred og rummelig definition på, hvad livskvalitet er. Kajandi har udformet en model, som belyser hendes definition. Modellen tager udgangspunkt i psykiatriske patienter, men da modellen er så generel og bred kan den også bruges til at definere livskvalitet for andre i samfundet.
Modellen har tre hovedpunkter. Ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand.

Ydre livsvilkår:

Kajandi mener, at for at opnå livskvalitet har man brug for nogle ressourcer. Disse ressourcer er bl.a. bolig, økonomi og arbejde.
Et eksempel: Mange unge fra vores spørgeskema undersøgelse fortalte, at de forbinder rygning med noget socialt. Ud fra det kunne man tolke det, at de unge synes, at livskvalitet er, at ryge sammen med andre i et socialt perspektiv. Derfor er der en forudsætning for, at økonomien er dertil. For at opnå denne økonomi skal der arbejdes. Samtidig med at arbejdet skal til for at have en økonomi, så har det også en betydning i forhold til at skabe betydningsfulde relationer til kollegaer og føle sig værdsat. Udover arbejde og økonomi, er en bolig også en vigtig ressource. Livskvalitet handler meget om at føle sig tilpas, hvilket man ofte forbinder med at have sit eget hjem og sted at være.

Mellemmenneskelige forhold:

Det mellemmenneskelige forhold tager udgangspunkt i forholdet til andre mennesker. Det handler om, at have et godt socialt netværk sådan som, partner venner, forældre, børn, osv. Det mellemmenneskelige forhold handler meget om, at være en del af et fællesskab. Et eksempel kunne være, som tidligere nævnt, at de unge begynder at ryge, fordi de har brug for at være en del af et fællesskab. Et fællesskab kan være med til at skabe identitet og et individs selvopfattelse. Dog er der også nogle unge der isolerer sig i forbindelse med rygning, da de måske skammer sig over deres handlinger. Her kan man diskutere om, det er noget der forringer deres livskvalitet, eller om det er noget, som de betegner livskvalitet sådan.

Den indre psykologiske tilstand:

Den indre psykologiske tilstand er en personlig holdning til livet. Det er en subjektiv side, som er modeleret ud fra en persons livsbaggrund, hverdagstilsand, selvforståelse og forventninger til fremtiden. Denne del udtrykker sig ved personens energi, frihed, selvtillid, tryghed, osv.

Madis Kajandi har udformet denne model ved hjælp fra en anden psykolog og samfundsforskers teori. Den norske psykolog og samfundsforsker Siri Næss har undersøgt begrebet livskvalitet. Det skal påpeges at denne definition har taget udgangspunkt i Næss’ egne personlige værdier. Dog kan der stadig arbejdes med denne definition, da der er en hel række positive føleler som alle samfundsgrupper har brug for at opleve for at livet kan være godt. Ud fra Næss’ undersøgelse, beskriver hun livskvalitet på følgende måde.
Livskvalitet er det samme som, at have det godt. Hun beskriver at, et individ har livskvalitet alt efter hvor aktiv personen er, hvor meget samhørighed personen har, hvor meget selvfølelse en person har og hvilken grundstemning af glæde personen har.
Næss beskriver at, jo højere grad man er aktiv, har samhørighed, har selvfølelse og har en grundstemning af glæde, jo højere er individets livskvalitet.

- At være aktiv handler om, at have appetit, lyst, energi, overskud til at føre ting ud i livet, samt at være engageret i noget udover sig selv.

- At have samhørighed handler om, at man har et nært og gensidigt forhold til mindst én person og at man har en følelse af, at være en del af et fællesskab.

- At have selvfølelse handler om, at man har det godt som menneske og at man føler sig sikker i sig selv, sine evner og dygtighed. At man har følelsen af, at man kan mestre noget og være nyttig og tilfreds med sin egen indsats. Kort sagt, så handler det om, at man kan acceptere sig selv som den man er og ikke har nogen skyldfølelse.

- At have en grundstemning af glæde, handler ifølge Næss om, at man ikke er isoleret fra omverden, at verden er rigt og givende og at man ikke har en følelse af tomhed, nedtrykthed og smerte.

Denne definition kan relateres til patienter med KOL. Da rygning er den vigtigste årsag til at ældre får KOL, vil en del af de unge, som er rygere, have stor risiko for, at få KOL senere i livet. De fleste unge på ungdomsuddannelserne har mulighed for at være aktiv, at have samhørighed, at have en selvfølelse og have en grundstemning af glæde og vil ud fra Næss’ definition have et godt liv. Men hvis man sætter disse ”betingelser” op mod en patient med KOL, vil livskvaliteten være en del forringet. Patienter med KOL har ikke samme mulighed som tidligere for, at være aktiv og har måske heller ikke længere den nødvendige overskud i hverdagen pga. dyspnø eller pga. smerter. Denne manglede overskud kan også gå udover de sociale, hvor man går glip af fællesskabet som man var en del af før man blev ramt af sygdommen. Samtidig kan patienterne have en skyldfølelse af, at de er selvforskyldt i deres sygdom og derved ikke helt acceptere sig selv og den tilstand de er kommet i. Alt dette kan føre ud i, at patienter med KOL isolerer sig selv fra omverdenen og at man har en følelse af tomhed og nedtrykthed. Kort sagt, så vil patienter med KOL ifølge denne definition have en forringet livskvalitet pga. deres komplikationer.

Måling af livskvalitet:

Da samfundets økonomiske ressourcer er begrænsede, er det nødvendigt at sundhedsverden prioriterer i sine investeringer. For at prioritere disse investeringer bliver der anvendt til ”måleredskab” som kaldes kvalitetsjusterende leveår (quality adjusted life years = QALY). Når man vælger at måle livskvaliteten, har man en testgruppe med raske mennesker som får beskrevet en bestemt sygdom. Disse raske mennesker skal afgøre hvor mange leveår de er villige til at give afkald på med sygdommen, for at opnå et år med fuld livskvalitet. Alt efter hvad testpersonerne svarer, kan man sundhedsvæsenet afgøre hvad der skal prioriteres frem for noget andet. Dog er der en ulempe ved denne metode, da der er en væsentlig stor forskel på, om man lader raske mennesker, eller patienter, vurdere livskvaliteten. (10)

Når røgen kommer ned i lungerne

Når røgen kommer ned i lungerne, sker der både kemiske og fysiske irritationer, som fremkalder hoste. De kemiske stoffer vil begynde at ætse og ødelægge lungevævet, hvorved der bliver områder, hvor rensningen med fimrehår ikke virker, og man bliver nødt til at hoste slim og røgpartikler op over disse områder.

Når lungevævet er ødelagt, og immunsystemet er belastet af røgen, er det lettere for bakterier og vira at trænge ind i kroppens væv. Rygere har derfor oftere infektioner i luftvejene, for eksempel lungebetændelse, influenza og tuberkulose.

Ødelæggelsen af vævet er direkte dosisrelateret, altså afhængig af hvor meget man ryger og hvor ofte. Dog er der en individuelt forskellig modstandsdygtighed over for påvirkningen. Nogle udvikler hurtigt kronisk bronkitis og måske senere rygerlunger, også kalder KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom).

Lungefunktionen kan måles ved hjælp af et spirometer, der måler lungekapaciteten. Den forcerede eksspiratoriske volumen i 1 sek. (FEV1) (det rumfang der udåndes i løbet af det første sekund) og den forcerede vitalkapacitet (FVC) (det samlede rumfang af udåndingsluften) relateres til hinanden ved brøken FEV1/FVC, og resultat angives i procent. Hvis værdien kommer under 70 %, er det et udtryk for kronisk obstruktiv lungesygdom.

Man har registreret unge, der begyndte at ryge som 15-årige, og som allerede har en nedsat lungefunktion på 10%. Lungerne vokser indtil omkring 20-årsalderen. Og det har vist sig, at risikoen for skader er større, når lungerne stadig vokser. Så ud over hvor længe og hvor meget man har røget, har det også en betydning, hvor tidligt man er startet med at ryge – i forhold til udvikling af skader på lungerne, og dermed risikoen for udvikling af nedsat lungefunktion og rygerlunger. (9)

Hvad indeholder en cigaret?

For at finde ud af hvad konsekvenserne ved indtagelse af røg er, skal vi vide hvad en cigaret egentlig indeholder.

En cigaret indeholder over 4.000 forskellige stoffer, enten som gasser eller partikler, kulilte, nikotin og tjære. En cigaret som sælges i Danmark, må højst indeholde, 1 mg nikotin, 10 mg tjære og 10 mg kulilte – det præcise indhold skal stå på cigaretpakkerne.

Nikotin

Nikotin er små partikler, som findes i røgen fra cigaretten og kan skabe fysik afhængighed. Nikotin virker ved, at gå ind og binder sig til neurotransmitterreceptorene som sidder rundt i kroppen. Neurotransmitterreceptorene stimulere binyremarven til, at udskille adrenalin, så pulsen og blodtrykket stiger i kroppen. Nikotinen binder sig også til receptorer i hjerne og ændrer signaloverførelser mellem forskellige neuroner. Nikotin koncentrationen har stor betydning for, hvordan en ryger oplever rygning. Nogen bliver gladere og får en øget koncentrations evne, imens andre kan mærke smertelindring og afslappethed. Hvis man har et vedvarende forbrug af cigaretter kan, man blive fysisk afhængige af nikotin. Neuronerne tilpasser sig efterhånden nikotinens tilstedeværelse ved, at øge antallet af receptorer og derved er det nødvendigt at øge koncentrationen af nikotin for at få den samme virkning. Hvis nikotinen ikke længere indtages vil personen ofte have abstinenssymptomer, da neuronernes signaloverførelse stadig er indstillet på tilstedeværelsen af nikotin.

Tjære

Tjæren fra tobaksrøg er en blanding af gasser og partikler fra røgen. Den indeholder de fleste af de 4000 stoffer, der dannes ved rygningen, herunder også de stoffer, som kan forårsage kræft. Tjæren sætter sig i lungerne som en masse, på alveolerne.

Kulilte

Kulilte, også kaldt CO, er en gas, som dannes ved fx ved rygning. Kulilten nedsætter kondition, fordi den binder sig til hæmoglobinet i blodet. Hæmoglobinet transporter ilt rundt i kroppe. Når kulilten sætter sig på hæmoglobinet, kan det ikke længere transportere ligeså meget ilt rundt, som før kulilten kom ind i blodbanen. Kondition er i høj grad afhængig af hæmoglobinets evne til at forsyne muskelcellerne med ilt. Ilt er nemlig nødvendig, for at musklerne kan forbrænde energistoffer som kulhydrater og fedt, som omdannes til energi.


Hvis man ryger 30 cigaretter om dagen vil cirka 10% af hæmoglobinet være optaget af kulilte, og ens kondi vil være nedsat med det tilsvarende. Det svarer til, at en cykelrytter, der er ryger, kan øge sin gennemsnitshastighed fra 30 km/t til 33 km/t, hvis han eller hun stopper med at ryge. Den forbedring af præstationen svarer til den forbedring, du ser hos cykelryttere, som tager EPO. (8)