Motivationsteori

Da vi har valgt at fokusere på unge og deres motivation, har vi arbejdet med denne motivations teori.

Motivation.

Motivation er et begreb, som vi dækker psykologiske, men vi udfører fysiologisk.
”Dermed udgør motivationsforklaringer, der henviser til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m., en central del af vores virkelighedsorientering, måske den mest centrale.”

Motivationen er tanker, ønsker, viljen for at gøre noget man gerne vil, som blokkere det med psykologiske tanker. Motivationen er tit den som er stopklods til at udføre det vi gerne vil udføre, da der er nogle psykologiske tanker og undskyldninger der spiller ind. (13)

Motivationen ud fra Maj- Britt Bjerre Koch

I spørgeskemaet er der 54 rygere og det svarer til 23%.

Motivationen er ret forskellig fra person til person, derfor kan motivationen være et generelt problem, men også et individuel, da motivation kan opvejes på fordele og ulemper.

Ifølge Maj- Britt Bjerre Koch skiver hun: ”Man skal derfor lave motivationen om til noget positivt, selvom det er de negative og uheldig vi husker bedst.” (p.35)

”Derfor kan man skrive de væsentlig og vigtigste blokeringer ned”

1.___________________________________

2.___________________________________

3.___________________________________ (p.35)



Maj-Britt, som er rygestopkonsulent, mener at ved at skrive de blokeringer ned og udarbejder de punkter, vil man motivere sig selv og vende eller erstatte noget negativt om til noget positivt.

Maj-Britt nævner også: ”Men i virkeligheden er motivation en glidende proces, de ikke opstår fra den ene dag til den anden. Den bygges langsomt op over tid og kan i øvrig hjælpes på vej. Du kan faktisk styre din motivation aktivt ved hjælp af dine tanker. ”(14, p. 36)

Motivationen til at stoppe med at ryge var der 41 % der svaret på at en prisstigning, 43 % pga. følgesygdomme og 24 % andet, som var skræmmehistorier fra virkelighedens verden. At det er store grupper for sig selv og de grupper skal man motiver på forskellige måder.

Spørgeskemaets resultater peger på, at unge mennesker på ungdomsuddannelser gerne vil have facts om hvad rygning gør ved kroppen og historier fra det virkelige liv.

Ud fra spørgeskemaet og Majbritt teori om motivation til rygestop, kommer det i konflikt med de unge som har besvaret, da Majbritt, mener at motivation skal bygges langsomt op og det er noget negativt som skal laves til noget positivt. Hvor de unge mennesker mener, at for at de skal stoppe med at ryge, skal der ske store prisændringer, blive mere bevidste om følgesygdomme, og skræmmehistorier, der vil motivere dem til at stoppe med at ryge.

Den motiverende samtale - Carl Erik Mabeck

Den motiverende samtale kan gribes an på forskellige måder. Grunden til dette er fordi at patienter hver især har deres individuelle behov. Carl Rogers teori er bygget op på dette grundlag. Han beskriver, at motivationen sker i samarbejde med den unges personlige overbevisning. Ændres denne overbevisning vil den unges adfærd også blive ændret.

Som sygeplejerske skal man fokusere på patientens adfærd til rygning, man skal snakke om hvad der gør dem til ryger og hvorfor de ryger. Når man har lyttet og skabet et tillidsbånd til de unge mennesker og haft en samtale med dem, om hvad rygning indebære evt. vis dem videoer, skræmmehistorier fra patienter og evt. patienter som selv kommer med udtagelse om hvordan kroppens reaktion på rygning er. Kan de unge mennesker nu selv ændre adfærden, da overbevisningen nu er ændret.

Sygeplejerskens opgave er at påvirke de unge mennesker til at finde en løsning på problemet og guide dem til hvordan de kan nå målet, til rygestop.

”Motivationen til forandring skal komme fra patienten.” (p.15) Den motiverende samtale (15).
Det menes at sygeplejersken nu med den ændrende adfærd, skal få de unge mennesker til at reflektere over deres adfærd har af konsekvenser. Det vil sige, at man stiller det op i fordele og ulemper for at få overblik.

Sygeplejerskens opgave: ”..at finde patientens ressourcer og styrker i deres vilje til at tage ansvar for deres beslutninger og handlinger” (15, p. 15).

Sygeplejersken skal styrke de unge mennesker i, hvad de beslutter sig for at bruge af redskab, for at komme videre til rygestoppet og samtidig støtte dem til at gøre det, de beslutter sig for at gøre.