Innovationarkitektens værktøjskasse

Fase 1 - fastsæt ambitionsniveau

Vi forventer at unge kan bruge det som et værktøj til at hjælpe dem til at stoppe med at ryge. Vi har tænkt over forskellige projekter til dette, bl.a. en app eller en blog omkring rygning og rygestop. Der skal her være mulighed for at få fakta omkring rygning og hvad det gør ved kroppen og luftvejene, men vi vil også sætte fokus på hvor der er gratis hjælp at hente. Vi ved fra vores spørgeskemaundersøgelse at der er 57 % unge rygere, der ikke ved hvor man kan få hjælp. Produktet skal være tilgængeligt for alle, men vi vil forsøge at fange de unge rygere i dette projekt, da der er sparsomme ressourcer på området. Målet vil derfor være at få 50 % af unge rygere til at se på vores produkt og ca. 50 % af dem, vil kunne anvende produktet. Vores fokus vil være at oplyse de unge, samt forsøge at gøre det asocialt at ryge, da rygning i visse sammenhæng anses for at være social. Vi har tænkt på at bruge internettet eller mobilen, da alle unge bruger dette dagligt.

Til projektet får vi bl.a. brug for sundhedskonsulenter, sygeplejersker, en til at opdatere indhold på produktet, nogle sponsorer m.m.

Fase 2 - research

I vores spørgeskemaundersøgelse, oplyste nogle unge os om at de manglede flere skræmmekampagner for at stoppe med at ryge. Dette kan gøres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, hvor disse kampagner vil fremgå af produktet. De unge ved heller ikke så meget om hvilke sygdomme der er relateret til rygning og hvad de gør ved kroppen. Som tidligere nævnt i undersøgelsen, ved de unge at man kan dø af rygning, men de ved måske ikke så meget om den smertefulde død de har i vente og dette bør og fremgå af produktet, da dette kan være skræmmende for nogle.

Elain og Pernille gik på HHX, hvor der var en anden rygepolitik end der er nu. På det år der er gået, oplever vi at der er færre rygere. Før var rygepolitikken at man skulle gå udenfor og stå hvor der var placeret askebæger, mens vi nu oplevede, at der ikke længere måtte ryges på skolen grund. Her bemærkede vi at der var færre rygere end vores årgang, men dette kan både skyldes den nye rygepolitik, men også at der generelt er færre rygere på den nuværende årgang. Årsagen til færre rygere er uklar, men bør stadig tages til efterretning, da det stadig er et problem at unge ryger. Da vi så denne ændring i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, spurgte vi ind til hvad de unge på HHX synes om den nye rygepolitik. Nogle mente at rygere blev udstillet negativt, men at det generelt var okay. Andre mente at det var skønt, at de ikke skulle gå gennem en masse røg, for at komme ind på skolen. Da vi ved at passiv røg også er skadeligt, må vi konstatere, at det har haft positiv effekt, idet ikke-rygere ikke længere risikere at blive påvirket af de skadelige stoffer.

Fase 3 - kategorisering og analyse

I spørgeskemaundersøgelsen fandt vi frem til at unge havde brug for skræmmehistorier for at kunne motivere dem til rygestop. Analysen af spørgeskemaundersøgelsen er fremvist tidligere på bloggen.

Fase 4 - konceptudvikling og design

Vi har besluttet os for at lave en app, fordi unge henter apps til deres mobiler løbende. På app´en vil man kunne følge med i eget forbrug og hermed følge med i hvornår på dagen og hvornår på ugen man ryger mest. Det vil give en mulighed for at ændre på nogle vaner og skære lidt ned, der hvor man kan se, man ryger mest. Fakta omkring rygning, relaterede sygdomme og skræmmekampagner vil kunne ses under ”Fakta”. Der vil også løbende komme gode råd til hvordan man kan trappe ned med antallet af cigaretter, om alternativer til cigaretter, samt hvor der er hjælp at hente, hvis man får brug for dette.

Fase 5 - test og prototyping

Vi har nu skabt en version af app´en som skal bruges til at teste. Vi ønsker at henvende os til de samme skoler, som har deltaget i vores undersøgelse og spørge om nogle af de unge kunne tænke sig at teste den med os, samt give feedback på om det virker og om der mangler noget. Vi ønsker at følge dem løbende, for at se om det har den effekt vi ønsker. På app´en skal man logge ind, men det skal være nemt og gratis at logge ind. Uden login gemmer den ikke forbruget, men man vil altid have adgang til fakta og de gode råd. (16)

Motivationsteori

Da vi har valgt at fokusere på unge og deres motivation, har vi arbejdet med denne motivations teori.

Motivation.

Motivation er et begreb, som vi dækker psykologiske, men vi udfører fysiologisk.
”Dermed udgør motivationsforklaringer, der henviser til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m., en central del af vores virkelighedsorientering, måske den mest centrale.”

Motivationen er tanker, ønsker, viljen for at gøre noget man gerne vil, som blokkere det med psykologiske tanker. Motivationen er tit den som er stopklods til at udføre det vi gerne vil udføre, da der er nogle psykologiske tanker og undskyldninger der spiller ind. (13)

Motivationen ud fra Maj- Britt Bjerre Koch

I spørgeskemaet er der 54 rygere og det svarer til 23%.

Motivationen er ret forskellig fra person til person, derfor kan motivationen være et generelt problem, men også et individuel, da motivation kan opvejes på fordele og ulemper.

Ifølge Maj- Britt Bjerre Koch skiver hun: ”Man skal derfor lave motivationen om til noget positivt, selvom det er de negative og uheldig vi husker bedst.” (p.35)

”Derfor kan man skrive de væsentlig og vigtigste blokeringer ned”

1.___________________________________

2.___________________________________

3.___________________________________ (p.35)



Maj-Britt, som er rygestopkonsulent, mener at ved at skrive de blokeringer ned og udarbejder de punkter, vil man motivere sig selv og vende eller erstatte noget negativt om til noget positivt.

Maj-Britt nævner også: ”Men i virkeligheden er motivation en glidende proces, de ikke opstår fra den ene dag til den anden. Den bygges langsomt op over tid og kan i øvrig hjælpes på vej. Du kan faktisk styre din motivation aktivt ved hjælp af dine tanker. ”(14, p. 36)

Motivationen til at stoppe med at ryge var der 41 % der svaret på at en prisstigning, 43 % pga. følgesygdomme og 24 % andet, som var skræmmehistorier fra virkelighedens verden. At det er store grupper for sig selv og de grupper skal man motiver på forskellige måder.

Spørgeskemaets resultater peger på, at unge mennesker på ungdomsuddannelser gerne vil have facts om hvad rygning gør ved kroppen og historier fra det virkelige liv.

Ud fra spørgeskemaet og Majbritt teori om motivation til rygestop, kommer det i konflikt med de unge som har besvaret, da Majbritt, mener at motivation skal bygges langsomt op og det er noget negativt som skal laves til noget positivt. Hvor de unge mennesker mener, at for at de skal stoppe med at ryge, skal der ske store prisændringer, blive mere bevidste om følgesygdomme, og skræmmehistorier, der vil motivere dem til at stoppe med at ryge.

Den motiverende samtale - Carl Erik Mabeck

Den motiverende samtale kan gribes an på forskellige måder. Grunden til dette er fordi at patienter hver især har deres individuelle behov. Carl Rogers teori er bygget op på dette grundlag. Han beskriver, at motivationen sker i samarbejde med den unges personlige overbevisning. Ændres denne overbevisning vil den unges adfærd også blive ændret.

Som sygeplejerske skal man fokusere på patientens adfærd til rygning, man skal snakke om hvad der gør dem til ryger og hvorfor de ryger. Når man har lyttet og skabet et tillidsbånd til de unge mennesker og haft en samtale med dem, om hvad rygning indebære evt. vis dem videoer, skræmmehistorier fra patienter og evt. patienter som selv kommer med udtagelse om hvordan kroppens reaktion på rygning er. Kan de unge mennesker nu selv ændre adfærden, da overbevisningen nu er ændret.

Sygeplejerskens opgave er at påvirke de unge mennesker til at finde en løsning på problemet og guide dem til hvordan de kan nå målet, til rygestop.

”Motivationen til forandring skal komme fra patienten.” (p.15) Den motiverende samtale (15).
Det menes at sygeplejersken nu med den ændrende adfærd, skal få de unge mennesker til at reflektere over deres adfærd har af konsekvenser. Det vil sige, at man stiller det op i fordele og ulemper for at få overblik.

Sygeplejerskens opgave: ”..at finde patientens ressourcer og styrker i deres vilje til at tage ansvar for deres beslutninger og handlinger” (15, p. 15).

Sygeplejersken skal styrke de unge mennesker i, hvad de beslutter sig for at bruge af redskab, for at komme videre til rygestoppet og samtidig støtte dem til at gøre det, de beslutter sig for at gøre.

Rygeloven

Den 15. august 2007 blev rygeloven ændret, så der nu kom røgfrie områder. Loven om røgfrie miljøer blev ændret igen i juni 2012, hvor ændringen tråde i kraft august 2012.

Ændring omfattet:” arbejdspladser, institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og indendørs lokaliteter, hvor der er offentlighed adgang til, kollektive transportmidler og taxaer samt serveringssteder.”

Målet med den nye rygepolitik er, at forbygge sundhedsskader ved passiv rygning. Derfor er det ikke længere tilladt at ryge indendørs på offentlige steder. Elever må heller ikke ryge på skolens område og skal derfor ryge uden for skolen matrikel.

Folketinget vil i 2014/15 se på denne lovgivning igen. (12)

Vi var mandag den 16/9-13 ude på EUC Nord for at dele spørgeskemaer ud. Her kunne vi observere, at den nye rygepolitik blev overhold, da de elever som røg, stod uden for skolens matrikel. Rygerne stod enten og røg på græsplænen, ved parkeringspladsen eller ude ved busstopstedet.

Her er der et luftfoto/3D billeder af Handelsskolen EUC Nord i Hjørring.

Da vi delte spørgeskemaerne ud, spurte vi nogle af rygerne om hvordan de havde det med den reviderede rygelov.
Hertil svarede de fleste ryger; at de var ligeglade med hvor de skulle stå, så længe de fik lov til at ryge.
Andre ryger svarede; at de var ret trætte af, at de skulle gå så langt for, at måtte ryge men, de kunne også godt se at de udsatte andre for passiv røg ved, at stå ved indgangen.

Konsekvenser af rygning

Sygdomme

Rygning er en af de faktorer som forværrer vores sundhed mest. Næsten 14.000 mennesker dør hvert år af rygning. Tobak øger risikoen for at udvikle eller forværre mange forskellige sygdomme.

Der kan også være andre årsager forbundet med disse sygdomme, såsom arv og miljø. Men da mennesket ikke altid kan kontrollere de miljømæssige faktorer som kan spille ind over sygdomme, er rygning centralt, fordi den er under viljens kontrol. Man vælger altså at tage en risiko ved tobaksrygning, der kan forværre ens livskvalitet og føre til sygdom.

Rygning påvirker menneskers fertilitet og udseende.

Rygning påvirker frugtbarheden hos både mænd og kvinder. Mænd som ryger, har en dårligere sædkvalitet og en større risiko for impotens end mænd som ikke ryger. Kvinder som ryger har større risiko for komplikationer under graviditeten, som spontane aborter og misdannelser af fosteret eller dødsfødsel.

Ryger ældes hurtigere end ikke ryger. Rygning medfører til en nedsat blodforsyning til huden. Derfor bliver der ikke dannet nok kollagen (proteinfibre i hudens bindevæv), som er nødvendigt for hudens elasticitet, styrke og heling. Blodkarrene i huden trækker sig sammen eller bliver ødelagt af rygning. Herved får de ødelagte celler i kroppen svære ved at restituere sig selv. Det resulterer i, at huden bliver slap og får flere rynker. (11)