mandag den 30. september 2013

Konsekvenser af rygning

Sygdomme

Rygning er en af de faktorer som forværrer vores sundhed mest. Næsten 14.000 mennesker dør hvert år af rygning. Tobak øger risikoen for at udvikle eller forværre mange forskellige sygdomme.



Der kan også være andre årsager forbundet med disse sygdomme, såsom arv og miljø. Men da mennesket ikke altid kan kontrollere de miljømæssige faktorer som kan spille ind over sygdomme, er rygning centralt, fordi den er under viljens kontrol. Man vælger altså at tage en risiko ved tobaksrygning, der kan forværre ens livskvalitet og føre til sygdom.

Rygning påvirker menneskers fertilitet og udseende.

Rygning påvirker frugtbarheden hos både mænd og kvinder. Mænd som ryger, har en dårligere sædkvalitet og en større risiko for impotens end mænd som ikke ryger. Kvinder som ryger har større risiko for komplikationer under graviditeten, som spontane aborter og misdannelser af fosteret eller dødsfødsel.

Ryger ældes hurtigere end ikke ryger. Rygning medfører til en nedsat blodforsyning til huden. Derfor bliver der ikke dannet nok kollagen (proteinfibre i hudens bindevæv), som er nødvendigt for hudens elasticitet, styrke og heling. Blodkarrene i huden trækker sig sammen eller bliver ødelagt af rygning. Herved får de ødelagte celler i kroppen svære ved at restituere sig selv. Det resulterer i, at huden bliver slap og får flere rynker. (11)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar