Et spørgeskema udarbejdes ofte for at beregne statistikker og til analyse. Derfor vil man normalt tilstræbe, at hovedparten af skemaets spørgsmål er svarstrukturerede, dvs. forsynet med prækodede svarmuligheder (fx ja, nej, ved ikke, eller andet).
Der er flere forskellige måder at uddele et spørgeskema. Skemaerne kan udsendes eller uddeles, hvorpå svarpersonerne selv besvarer spørgsmålene ved at udfylde skemaet, som derpå indsamles, eller man kan vælge at interviewe svarpersonerne. Vi har valg at uddele vores skemaer, hvorpå vores svarpersoner selv skulle udfylde skemaet. Dette gjorde vi på baggrund af at svarpersonen havde den tid de havde brug for, til hvert spørgsmål og kunne gå tilbage til et af de foregående spørgsmål. Derudover var det unge vi henvendte os til, medhenblik på rygning og eftersom det var svarpersonerne selv som skulle udfylde skemaerne ville det måske være mere præcise og ærlige svar vi ville få. Endnu en af grundene til at vi valgte at svarpersonerne selv skulle udfylde skemaerne var også at det var en generalisering vi ville have.
Da vi var ude ved Birthe Toft (Hjørring Sundhedscenter) gjorde vi brug af interviewmetoden. Dette gjorde vi fordi vi havde nogle spørgsmål vi gerne ville have svar på, og vi ville gerne have mulighed for evt. at få uddybet diverse spørgsmål. Når man anvender interviews, kan man præsentere svarpersonen for spørgsmålene i nøjagtig samme rækkefølge og oplæst på præcis samme måde hver gang, dvs. at vi har mulighed for at præge spørgsmålene, frem for et spørgeskema, der kan spørgsmålene fortolkes forskelligt.
Metodeeksperimenter har demonstreret, hvor sårbart et måleinstrument spørgeskemaer kan være. Selv moderate ændringer i formuleringen af spørgsmål eller en ændring af rækkefølgen i spørgsmålene kan medføre store forskelle i svarfordelingen på spørgsmålene. (3)
I øvrig er spørgeskemaet opfundet af Sir Francis Galton.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar